Pasning af høns

Nedenfor finder du masser af informationer om pasning af høns. Nogle af emnerne indeholder links som fører til undersider, som går mere i dybden med emnet.

Pasning af høns

Hvorfor holde høns:

Der er mange gode argumenter for at holde høns. Pasning af høns er faktisk meget nemt og så er de ret billige at fodre og holde. En høne spiser for under 50 øre om dagen. Samtidig leverer den dagligt et æg til  omkring 2 kr. – så høns er et af de mest gavlige husdyr man kan anskaffe sig. Læs mere om hvor god en forretning det er at holde høns her.  I de senere år er det igen blevet meget populært at holde høns i almindelige beboelseskvarterer. Høns skaber liv i haven, og er samtidig med til at gøre hustanden grønnere.  Have og køkkenaffald som f.eks. græsafklip, ukrudt, frugtskræller, gammelt brød spiser hønsene med største velbehag og omdanner det straks til brugbare produkter som dejlige æg, kød samt gødning til din have. 3-5 høns er nok til at given en stabil og daglig forsyning af friske, velsmagende æg. Pasning af hønsÆg som ikke kan sammelignes med dem du køber i supermarkedet, da de som regel har været 5 uger om at nå butikshylderne. Æggene man henter i sit hønsehus er helt friske og blommerne er oftest helt mørkegule og lækre. – og så smager æggene bare bedre, når man ved at de kommer fra høns som har det godt. Det er iøvrigt en dejlig fornemmelse at være selvforsynene med æg.

Desuden smager kød fra egne høns rigtig godt og de kan slagtes fra de er 2 måneder gamle. I forhold til de kyllinger vi køber i supermarkederne, som typisk er under 40 dage gamle, så smager høns fra egen hønsegård bedre pgr. længere opvæksttid – mere alsidige fodersammensætning og færre stresspåvirkninger.

Hvis man har børn er hønsehold på hobbyplan et oplagt valg. Børn elsker at følge dyrene, og spændingen er stor, når der i den lille kurv skal hentes frisklagte æg til madpakkerne. Pasning af høns kan give børn såvel som voksne en stor tilfredsstillelse.  Høns kan blive meget tamme, og kan derfor bruges som kæledyr. Selv travle familier kan finde tid til pasning af høns, da man ikke finder andre husdyr, som kræver på lidt opmærksomhed.

Hvilken race skal jeg vælge

Der findes utrolig mange racer med hver deres egenskaber. Nogle racer vejer under et kilo – andre vejer over 6 kilo. Man må prøve at finde ud af, hvilke behov hønsene skal dække.. Er det primært for æggenes skyld at man har høns, så skal man naturligvis vælge en race med gode æglægningsegenskaber f.eks. Isa Brown. Hvis man holder høns fordi de er flotte at kikke på – ja så kunne Orpington eller Wyandotter være et godt valg. Jeg har på denne hønseside lavet en beskrivelse af nogle af de hønseracer som jeg vil anbefale. Fælles for dem er, at det er sunde, hårdføre racer som du ikke kan undgå at have succes med. Nogle racer kan dog være vanskelige at få fingre i.
Gå til racebeskrivelserne her !

Hvor mange høns og hvor meget plads

En høne ligger afhængigt at race og alder omkring 150 – 300 æg om året. Til en almindelig familie vil 3-5 høns være tilstrækkeligt. Man bliver ofte populær hos kollegaerne, hvis man engang imellem tager en bakke æg med på arbejde, som de så kan købe med hjem til deres familie. I byzone er det tilladt at have op til 8 høns i sin have. Høns skal minimum have 0.6 m2 plads men jo mere plads jo bedre. Man kan godt lukke hønsene ud i sin have, hvor de så vil gå og luge ukrudtet bort. Hønsene vil blive tæt på, hvor de fodres. Et havehegn kan være godt til at hjælpe hønsene med ikke at gå ind til naboen. Hønsene vil selv søge ind i hønsehuset når det begynder at blive mørkt. Vælg tunge høns som ikke vil flyve, hvis du ønsker at have dem gående i haven. I hønsehuset behøver der ikke være ret meget plads. Hønsene vil helst sidde tæt på deres siddepinde. Ofte er 1 m2 hønsehus nok til 3 høns.

Trusler mod hønsegården

Ræve – Mår – Rotter – Mus

Man kan nemt forhindre angreb fra udefrakommende dyr ved at sikre sit hønsehus / hønsegård. En meget effektiv måde er, at lave en bund så skadedyrene ikke kan grave sig op til hønsne. Voilierenet er meget velegnet, da ingen dyr kan kravle igennem maskerne eller gnave sig igennem det tykke trådnet – Jem & fix har volierenet med en god tykkelse på 1,2 mm til 300 kr. for 10 m. Ved etablering af større hønsegårde bliver det for omfattende at lave bund af volierenet. Her vil det være tilrådeligt at man graver sit net 70 cm ned rundt om hønsegården. Det vil få mikkel ræv til at stoppe gravearbejdet. Flisebelægning rundt om hegnet er også effektivt. Man kan desuden lave stødhegn rundt om gården i ca. 20 cm højde. Det får han respekt for !! Når mørket falder på er det en god idé at lukke hønsene inde i hønsehuset. For at undgå at tiltrække rotter og mus, skal man opbevare foderet i aflukkede beholdere.

Hønsehuset

Det kræver ikke meget at skabe de perfekte rammer om sine høns.

Siddepinde – fodertrug – vandtrug – æglægningskasse

I hønsehuset/gården skal der forefindes nogle basale faciliteter. I hønsehuset skal man sørge for, at der ikke er træk. Hønsene kan godt tåle hård kulde, men ikke træk. Det er derfor en god idé at tætne sprækker m.v. Høns har brug for rigtig meget ilt og det er derfor et must, at der er god udluftning i hønsehuset – uden at det trækker ! Hvis du vil teste dit hønsehus for træk, så placer et sterinlys i huset på en blæsende dag. Man kan lave et vindfang på sit hønsehus – det mindsker træk ved indgangshullet til hønsehuset. Det er ligeledes vigtigt, at hønsehuset er tørt. Gulvet kan med fordel forsynes med træspåner. Hønsene vil gerne kunne sidde på pinde om natten – hævet op til  0,5 m over gulvet. Bedst er det at bruge firkantet siddepinde, da det giver hønsene et bedre greb. Hvis man har mange høns i et større hønsehus, er skillerumslægter gode til formålet. Hønsene vil helst sidde tæt, så 1 m. siddepind pr. 4 høns er udemærket. Der skal være et sted i hønsehuset, hvor hønsene har tilgang til frisk vand. Det nemmeste er at ophænge et vandtrug, hvor hønsene drikker af en rende. På den måde holdes vandet rent. Den rigtige højde er, når vandspejlet flugter hønsenes ryg. Desuden skal der være tilgængeligt foder i hønsehuset. Igen vil et ophængt fodertrug være det nemmeste, da hønsene ellers vel skrabe maden ud på gulvet. Jeg sælger vand og fodertrug her på siden – kik under tilbehør ! Så skal der etableres en redekasse eller æglægningskasse, hvor du skal kunne hente dine frisklagte æg. 40×40 cm er passende mål og der må gerne ligge lidt halm eller hø i bunden. 3 høns kan sagtens deles om en redekasse – dvs. 2 redekasser til 6 høns er rigelig fint. Man kan også installere såkaldte “forsvindingsredekasser” – hvor æggene triller væk fra hønen når det er lagt. Det sikrer at hønsene ikke hakker i skallen og at æggene forblive rene.

Rengøring af hønsehuset

Det meste af hønsenes afføring foregår om natten, når de sidder på siddepindende. Det vil derfor være under siddepindende, at det meste af rengøringen skal foregå. Hvis man har etableret et ekskrementbræt under hønsenes soveplads, så kan afføringen nemt fjernes med eksempelvis en bred spartel. Lidt strøelse på brættet letter processen. Er hønsehuset småt, så er det vigtigt ofte at fjerne hønse ekskrementerne, da det afgiver gasser og binder meget ilt. Foder og vandtrug skal holdes rene.

netbrud

Ved brug af for tynd tråd, kan man være uheldig ved, at skadedyr gnaver sig ind !

Hønsegården

I hønsegården skal der være direkte mulighed for både skygge og direkte sol – da hønsene elsker at solbade. Det giver sunde og raske dyr. En del af hønsegården kan med fordel være overdækket. Det giver beboerne mulighed for at komme ud, selvom det eksempelvis regner. Det er rigtig godt hvis der findes et sted i hønsegården, hvor der er tørt sand og jord. Det vil hønsene støvbade i og det er godt for fjerdragten.

Hegnet rundt om hønsegården skal laves, så det holder f.eks ræve ude. Den sikreste løsning er at benytte volierenet, da det har en så kraftig og tæt vævning, at ingen skadedyr kan gnave sig igennem. Der er eksempler på at ræve og husmår kan gnave sig igennem almindelig hønsenet, hvis de er sultne nok. Angreb fra ræv og mår foregår hovedsageligt når det er mørkt, så hvis man lukker sine høns inde i hønsehuset om natten, så behøver hønsegården ikke at være ligeså sikret. Man plejer at sige, at nettet i hønsegården skal graves 70 cm ned i jorden for at være sikker på at ræven ikke graver under. En anden måde at sikrer sig på er ved at lave stødhegn i rævesnudehøjde (20 cm) rund om hønsegården. Det er effektivt.

    

Jem & Fix sælger volierenet i tykkelsen 1,2 mm  – Det kommer ræven ikke igennem !

Her på Hønsegården er der mange ræve – Jeg har defor gravet voilerenet 70 cm ned i jorden samt trukket 2 strømførende tråde rundt om min 110 m2 store hønsegård. Det virker !!

Foder

Foderet er en vigtig del af korrekt pasning af høns. Det er dog ingen videnskab at fodre sine høns. Du kan vælge at købe en fuldfoder som indeholder alt det, som hønsene har brug for af mineraler, proteiner m.m. En stor høne i fuld æglægning spiser ca. 140 g foder om dagen.

Man kan med fordel fodre med korn og så købe et tilskudsfoder som indeholder de ekstra ting som hønsene har brug for. Det er den billigste foderform. Man kan benytte al slags korn f.eks. byg. Brug 2 dele korn og 1 del tilskudfodder til æglæggende høns. Dette giver perfekt resultat. Hønsene vil som regel hellere spise korn end piller. Studier har vist, at fødens form og størrelse er meget vigtigere end smagen. Hønsene overspiser generelt ikke. De fylder kroen (pose under halsen) og når der ikke kan være mere i den, så stopper de simpelthen. Du skal derfor altid bare sørge for, at de har tilgang til foder. Haveaffald som afklippet græs, ukrudt m.v. og rester fra husholdningen f.eks. gammelt brød er hønsene også vilde med.

Desuden har hønsene godt af at få knuste skaller som er med til at tilføre dem calcium. Det gør æggeskallerne stærkere. Skaller og småsten hjælper hønsene med at fordøje bl.a. korn. Høns har som bekendt ingen tænder og sluger alt føde. Kråsen kværner herefter maden, så kroppen kan fordøje føden. Hønsene spiser derfor også skaller og sten – som så er med til at kværne øvrigt foder i kråsen. Sæt en lille skål med skaller ind i hønsegården – så klarer hønsene resten. På grund af risiko for fugleinfluenza hos vilde fugle er det lovpligtigt at fodre og vande høns indendørs eller under fast halvtag. Man må dog gerne fodre med friskt grønt i det fri. Læs mere om foder til høns her !

En høne koster ca. 50 øre at fodre om dagen men samtidig leverer den et æg til ca. 2,5 kr. – så der er fin økonomi i at have et hønsehold i baghaven – afhængigt af racen naturligvis. Læs mere om høns og økonomi her.


Knuste østersskaller eller småsten hjælper hønsene med at fordøje øvrig kost.

Vand

Det er vigtigt at hønsene altid har tilgang til rent vand. En høne drikker 200 ml vand dagligt – dvs. at 5 høns drikker 1 liter vand om dagen. Man kan få mange forskellige vandautomater/vandtrug til høns. Vælg et godt stort vandtrug – så skal du ikke fylde på så tit.

 

Høns i haven

Hvis du lukker dine høns ud af hønsegården og lader dem gå frit i haven, så vil dine fjerede venner hjælpe med at fjerne ukrudt og de vil trimme græsplanen. Hvis der eksempelvis er dræbersnegle, så æder de dem med største velbehag. For at afgrænse dine høns færden, kan man opsætte et hegn på grunden. Hvis man vælger høns som ikke flyver, behøver hegnet ikke være mere end ca. 90 cm højt. Hønsene vil som regl ikke rende deres vej, da de bliver tæt på fordringsstedet. Læs meget mere om emnet høns i haven.

Høns om vinteren

Høns trives fint i den danske vinter. De har ikke problemer med kulde – men de må bare ikke få træk. Sørg for at det ikke trækker ind i hønsehuset. Hønsene vil også om vinteren helst være ude. De går og skraber i sneen for at finde føde. Sørg for at der er tilgang til vand, selvom det fryser til. Man kan købe et energirigtigt varmelegme, som kan holde hønsenes vand frostfrit. Så pasning af høns om vinteren, er ikke så meget anderledes end resten af året – Frostfrit vand er den eneste store forskel. Læs mere om pasning af høns om vinteren her !

Børn og høns

Høns er meget tillidsfulde og er glade for selskab. De bliver let tamme. Det som er fordelen ved at have høns som kæledyr er bl.a., at høns er meget selvstændige dyr og de har derfor ikke behov for, at have menneskelig kontakt flere gange om dagen for at trives. Børn kan fra ca. 10 års alderen passe en lille hønseflok, hvis forældrene er lidt med på sidelinien. Børnene vil elske det ansvar hønsepasningen fører med sig. Lær dine børn, at alt omgang med høns skal foregå med rolige bevægelser så dyrene ikke bliver forskrækket. Hold øje med, hvor stramt dine børn holder på hønsene og specielt kyllingerne. Høns skal holdes med bestemt hånd, men man må ikke klemme dem. Pasning af høns kan altså med fordel foregå sammen med børn. Det er lærerigt for børn, at gå ud i hønsegården med resterne fra dagens madpakke – og samtidig samle æg ind til æggemadderne til næste dags madpakke. Det giver god mening !

Andre husdyr sammen med høns

Hund:
De fleste kan godt havde deres høns gående frit i haven sammen med hunden. Hunden vil i de fleste tilfælde acceptere hønseflokken som en del af familien. Når du etablerer din hønsebesætning skal du bare helt fra starten være meget tydelig overfor hunden mht. regler. De fleste hunde vil hurtigt forstå, at de fjerede venner gerne må være i haven.

Kat:
Der er normalt aldrig problemer mellem katte og høns. Dog skal helt små høns og kyllinger ikke gå frit med katte, da fristelsen vil blive for stor for katten.

Alder på høns

Hvor gamle høns kan blive, afhænger af forskellige ting. Generelt bliver en høne i gennmsnit 5 til 7 år. Vælger man en virkelig effektiv æglægger, så sænkes levealderen, da hønen bliver mere slidt. Husk at når en høne går igang med at lægge æg, så er den mest effektiv i de 2 første år – herefter aftager æglægningen lidt efter lidt.

Slagtning / aflivning

Slagtning af hønsNår dyrene bliver for mange – for gamle eller syge, så kan det være nødvendigt at slagte / aflive hønsene. Dette gøres bedst ved at man slår hønens hoved mod en huggeblok så fjerkræet bliver bevidstløs – herefter ligger man hønen med hovedet på huggeblokken og med et resolut slag slår man med en skarp økse hovedet af hønen. Det dør den øjeblikkelig af – selvom dens nerver får dyret til at vride sig noget i nogle sekunder efter. Hvis du ikke har mod på selv at aflive – så hjælper jeg dig gerne. 40 kr. pr. dyr – det er der ingen skam i !

Efter slagtningen kan man vælge at plukke hønen og bruge den i madlavningen – eller man kan grave den ned i haven. Det kræver dog et godt dybt hul så hunde og ræve ikke bliver fristet til at grave den op igen.

 

Æg

De æg man får, når man har sit eget lille hønsehold, er klart lækrere at spise, end dem man typisk køber i butikkerne. For det første er de helt friske. Når du fodrer dine høns varieret med bl.a. mælkebytteblade, græsafklip, samt overskud fra husholdningen  m.v., så får blommen en markant flot mørkegul farve. Nogle ægproducenter i industrien forsøger at opnå gule blommer ved at tilsætte hønsefoderet et farvestof.  Når du henter æg fra dine høns så er det en god idé ikke at vaske dem med vand. Det reducerer nemlig holbarheden. Skal æggene spises endenfor en uge, betyder det dog ikke det store. Man kan rengøre æg med meget fint sandpapir, hvis det er nødvendigt. Det smarteste er dog at holde redekasserne rene, så æggene ikke bliver beskidte. Skriv evt. dato med blyant på æggene – men husk at æg er langtidsholbare. (Æggene vi køber i butikkerne er ofte 6 uger gamle). Opbevaring af æg foregår optimalt ved 5 grader.

Regler

I Danmark er det som udgangspunkt tilladt at holde høns. Meget få kommuner har udstedt et generelt eller lokalt forbud – men det er absolut meget få steder. Haner er generelt ikke så velkomne i byzoner, da de som bekendt galer, og det kan være generende for naboen. Man kan dog sagtens holde høns uden at have en hane i hønsegården. I byzone er det tilladt at have omkring 8-10 høns. Der kan hentes mere information på kommunernes hjemmeside eller ved at kontakte tekninsk forvaltning. På grund af risiko for fugleinfluenza hos vilde fugle er det lovpligtigt at fodre og vande høns indendørs eller under fast halvtag. Man må dog gerne fodre med friskt grønt i det fri.

Når hønen ruger på æg

Når en høne har samlet omkring 8 æg kan hun blive skrug. Det betyder at hun stopper ægproduktionen og ligger sig på sin rede for at ruge – og der bliver hun så de næste 3 uger. Når et æg er befrugtet vil det ikke udvikle sig medmindre det påvirkes af varme. Når en høne ligger sig og ruger opstår der en varme på 37,5 grad. Det er den temeratur som får ægget til at udvikle sig til en kylling. Det tager 21 dage at ruge et æg ud og det kræver, at hønen ligger konstant på reden. Den kan dog sagtens forlade æggene i kortere tidsrum for at æde eller skide- uden det skader udviklingen af æggene. Nogle hønseracer er bedre rugemødre end andre.  Hønen kan udruge ligeså mange æg, som hun er i stand til at dække – normalt  4 til 12 æg. Man kan sagtens ligge æg fra andre høner under en skruk høne – hun vil behandle dem som hendes egne.

Rugemaskine laver kyllinger

Skrivefjeren er i gang 🙂

Når kyllingerne på 20. – 21. dag bryder ud af æggeskallen, er det vigtigt at luftfugtigheden er høj, så æggehuden ikke tørrer ud og klæber sig fast på kyllingens dun.

Se min video om Kyllinger i rugemaskinen her !

Pasning af daggamle kyllinger

Når kyllingerne kommer ud af ægget skal de straks have varme. Hvis der er en mor, vil den søge ind under hønen. Hvis ægget er klægget i en rugemaskine, skal kyllingerne under en varmelampe. Her skal den gå i minimum 3 uger. Man ligger et termometer under varmelampen, og der skal på det varmeste sted være 35 – 36 grader. Kyllingerne vil selv søge længere væk fra det varmeste sted, når den har brug for det. I den første tid må man sørge for stillestående luft, da de små nye kyllinger ikke tåler træk. Kyllingerne skal gå i tør strøelse – som træspåner. Det holder dem tørre. Hvis spånene bliver våde og beskidte – så læk nye på – ellers ser man tit at kyllingerne bliver klistret til i numsen af lort og snavs – hvilket medfører at de ikke kan komme af med deres afføring.

kyllingebur

Sætte høns sammen

Når du anskaffer dig nye høns, som skal bo sammen din eksisterende besætning, så skal der opbygges en ny rangorden. Det kan føre til heftige opgør og er ikke altid så hyggeligt at se på. Et par gode råd i den forbindelse er, at få alle hønsene til at lugte ens. Sprøjt alle høns i nakken med en deodorant. Det vil få flokken til at føle sig ens og give ro. Ved at tilføre nye dyr om aftenen, kan du formindske de kampe som måtte opstå. Hold lidt øje med udviklingen – men vær ikke for pivet – I langt de fleste tilfælde, finder hønsene hurtigt et nyt heraki. Når du sætter høns sammen, er det også en god idé at størrelsen på de gamle og nye høns er rimelig ens. Desuden er det sjældent en god idé kun at sætte 1 ny høne ind til en flok, da hun vil indkassere alle ‘tæskene’ alene – hvis der indsættes flere, vil kampene fordeles. Generelt skal man kun sætte høns sammen, hvis racemæssige behov passer nogenlunde sammen.

Hakkeorden

Høns lever i flok. For at få det til at virke, finder hønsene et hierarki som også kaldes hakkeorden. Hakkeordenen bestemmer hvilken plads hver enkelt høne har i flokken. Det er som regel en ældre høne som er den øverste i hierarkiet. Når man sætter nye høns ind til de gamle, skal man huske på, at hvis de levede vildt i naturen, så ville flokken jage de nye høns væk. Det kan de ikke i hønsegården, så der opstår altid lidt ballade når flokken udvides. En hane vil være med til at gøre sammenføringen lettere, da han vil beskytte de nye høns.

En sund høne

Det er en god vane jævnligt at checke sine høns sundhedstilstand. Afføringen er en god indikator for, hvordan hønsene har det. Ekskrementernes konsistens er normalt ret faste og  farven er grønbrun med hvide aflejringer. Dog afgives sommetider også blindtarmsekskrementer som er mere flydende og lysebrune.
Fjerene omkring tarmåbningen skal være rene. De må ikke være klistret sammen, da det ellers er er et sikkert tegn på diarré. Øjnene skal være klare og kvikke. Næseborene skal være rene og fri for møg. En sund høne er aktiv i hønsegården. Den går meget rundt og søger føde. En høne som sidder og hænger i et hjørne i længere tid, er ikke i topform.

Sygdomme

Høns er generelt ret hårdfører, og følger man enkelte retningslinier, så vil hønseejeren som regl aldrig støde ind i sygdomme i sin fjerkræbesætning. Det kan dog forekomme, at høns bliver syge – ofte er det fordi deres immunforsvar ikke er i orden. Foder og renlighed kan forårsage sygdom men stress er en hyppig årsag til svækket immunforsvar og bør undgås så vidt muligt.

Generelt vil tilsætning af hvidløg i drikkevandet være godt til forebyggelse af sygdomme.

Det er meget vigtigt at man handler hurtigt, hvis man konstaterer sygdomtegn i besætningen. Flyt øjeblikkeligt syge dyr fra den øvrige besætning for at undgå evt. smitte.

STRESS HOS HØNS

Stress hos høns kan komme af flere ting. For mange høns på for lidt plads kan medføre stress. Flytning af høns kan give anledning til stress og når man sætter høns sammen skal en ny hakkeorden jo etableres og skaber ofte uro hos hønsene.


FORKØLELSE:

Symptomer: Snue, hoste og nys.

Forkølelse kan opstå af flere ting. Hvis det trækker ind i hønsehuset, kan hønsene blive forkølet. Fugt kan ligeledes føre til forkølelse hos høns. Stress hos høns kan fremprovokere sygdommen. Sygdommen er som regl dødelig og skal behandles straks. Syge dyr kan dø indenfor 3 dage. Jeg sælger medicin som tilsættes dyrenes drikkevand. Ved forebyggelse (som er en god idé) giver man hønsene 1 spiseskefuld medicin pr. liter vand. Det skal hønsene have i 3 dage – dvs. ca. 1 spiseskefuld medicin rækker til ca. 5 høns pr. dag. Er hønsene allerede syge, så giver man dem samme dosis – bare i 6 dage.

COCCIDIOSE, GUL KNOP, ORM bakterier i luftvej og mave-tarmregionen.

Jeg sælger medicin mod disse sygdomme som tilsættes dyrenes drikkevand. Ved bekæmpelse tilsætter man dyrenses drikkevand 2 teskeer medicin pr. 3 liter vand.

NEW CASTLE DISEASE
Denne sygdom er alvorlig, men heldigvis sjælden i Danmark. Man vaccinerer mod sygdommen, og i erhvervsbesætninger er det et krav.

Du finder mere information i undermenuerne – under fanen’ Pasning af høns ‘